Computer start – ingen reaktion?

Måske har du prøvet at din computer bærbar eller stationær ikke reagere når du trykker på tænd knappen? Det er da sket for mig i hvert fald. Her er et lille tricks som måske kan hjælpe på problemet. Det er rimeligt simpelt, og efter sigende så skulle HP's Support anbefale teknikken!

Bærbar:
Tag strømmen fra maskinen, fjern batteriet, hold tænd-knappen inde i ca. 30 sekunder.

Stationær:
Tag strømmen fra maskinen, fjern skærmkablet, tæl til 10 og indsæt igen.

Formålet med dette dybt åndssvage eksperiment er simpelthen at aflade computeren. I forbindelse med den bærbare er det klart at maskinen får tilført strøm fra batteriet, som på en eller anden måde kan blokere start processen i nogle sjældne tilfælde. I forbindelse med den stationære kan computeren få overført statisk elektricitet fra skærmen eller måske højtalerne, som gør at noget sætter sig på tværs i systemet! Så prøv at fjerne strømmen og se om det så ikke virker igen kort efter når det hele har haft tid til at aflade.

Bemærk, nogen bærbarer har et indbygget backup batteri, der gør at de kan starte, selv om du tager batteriet ud. I sådanne tilfælde virker overstående fremgangsmåde ikke. Prøv manualen eller kontakt support, ved problemer.